Vores Referencer

Hos Green Advice er vi stolte af at samarbejde med virksomheder, der ønsker at tage ansvar og skabe reel forandring. Vores arbejde med ESG handler ikke kun om at opfylde krav og rapporteringsstandarder – det handler om at skabe værdi, indsigt og langsigtet konkurrencekraft.
På denne side kan du se eksempler på, hvordan vi har hjulpet vores kunder med at opbygge et solidt fundament for bæredygtig udvikling gennem en struktureret og datadrevet tilgang.

Dét fortæller samarbejdspartnere:

“Som bestyrelsesformand i NBE har jeg haft glæden af at arbejde sammen med Anne.

Hun har været et aktivt bestyrelsesmedlem, som ofte er rigtig god til at simplificere komplekse problemstillinger og sikre en god forklaring.

Hun har altid sikret en god dialog i bestyrelsen og bidraget til en konstruktiv samtale. Jeg kan kun give Anne mine varmeste anbefalinger som rådgiver og bestyrelsesmedlem.”

“Samarbejdet med Green Advice har været en værdifuld del af vores arbejde med bæredygtighed og ESG-rapportering.

Gennem deres faglige indsigt og rådgivning har vi fået et solidt grundlag for at strukturere vores ESG-data og dokumentere vores bæredygtighedsindsats på en måde, der lever op til de nyste krav og standarder.

Deres erfaringer gav grundlag for gode dialoger, hvorefter vi selv skulle tage stilling til hvilken strategi, fokuspunkter og tiltag om bæredygtighed, der gav værdi for vores virksomhed.

Det var vigtigt for dem, at det blev “vores rapport”.

“Som administrerende direktør for A/S Karl Jensen har jeg haft fornøjelsen af at samarbejde med Green Advice i forbindelse med vores ESG-forløb.

Forløbet har været kendetegnet ved høj faglighed, struktur og en stærk evne til at omsætte komplekse problemstillinger til konkrete løsninger. Hvert møde var veltilrettelagt med en klar agenda, hvor vi startede med et godt vidensgrundlag inden for ESG, og gradvist fik byggede videre med sparring og vejledning. Under hele processen har Green Advice udvist stor fleksibilitet og været tilgængelige for dialog og spørgsmål, hvilket har skabt tryghed og god fremdrift.

Resultatet er, at vi i dag står med en gennemarbejdet ESG-rapport, og en klar strategi. Vi er nu blevet klædt på med den nødvendige viden og de rette værktøjer til at arbejde videre med ESG i praksis.

Green Advice har vist sig som en kompetent, engageret og inspirerende samarbejdspartner. Jeg kan på det varmeste anbefale dem til andre virksomheder, der ønsker et professionelt og værdiskabende ESG-forløb.”

 

“Vi har haft et meget konstruktivt samarbejde med Green Advice ApS, hvor deres engagement, faglige indsigt og praktiske værktøjer har bidraget til en spændende proces med fremdrift.

Gennem en åben og tillidsfuld dialog har de hjulpet os med at udvikle en skabelon for et klimaregnskab i henhold til VSME-standarden, som vi nu kan arbejde videre med i fremtiden. De har samtidig udfordret os konstruktivt i vores tilgang til data. Alt i alt et værdifuldt samarbejde med tydelig effekt, som vi klart kan anbefale til andre – projektet med Green Advice blev en realitet via midler fra puljen SMV Grøn.”

 “ESG-forløbet med Green Advice har været både målrettet og værdiskabende.

Med en struktureret tilgang og stærk faglighed guidede de os sikkert gennem hele processen – fra væsentlighedsanalyse til ESG-rapportering.

Samarbejdet har været præget af tillid, fleksibilitet og høj kvalitet. Vi står nu med et stærkt fundament for vores videre bæredygtighedsarbejde.”

 

“Jeg deltog i Annes undervisning på Det Grønne Rejsehold. Gennem undervisningen er hun enormt dygtig til at formidle komplekse emner på en enkel og spændende måde. På kurset gennemgik hun ESG og lovgivning, den frivillige VSME-standard, og ledte os gennem workshops om værdikæder, interessenter, klimaregnskab samt opstilling af konkrete mål og handleplaner. Annes varme væsen, kombineret med en smittende passion for emnerne, skaber et engagerende læringsmiljø, hvor deltagerne bliver aktiveret og motiveret til at omsætte teori til praksis. Hendes evne til at balancere faglig dybde med nærvær gør, at man som deltager både lærer og bliver inspireret til handling.

Jeg gik derfra med et klart billede af, at ESG-rapportering ikke kun er et rapporteringskrav, men et værdifuldt værktøj til at åbne øjnene for, hvilke tiltag der giver mening i virksomheden, og til at lægge en strategi, der kan udvikle virksomheden i en mere bæredygtig retning.”

“Anne formår at kondensere kompleks information vedr. særligt kravene til rapportering gennem VSME-standarden, selv til målgrupper, hvor udgangspunktet for viden ikke er størst. Gennem et vidensbaseret oplæg kobles der praktiskorienterede cases på, for at understøtte og forankre oplæggets indhold.”

 

“Vi havde en rigtig god dag med Anne, hvor der var en fin vekselvirkning mellem teori og praksis. Det gjorde, at vi både fik teoretisk indsigt og samtidig kunne afprøve metoderne i praksis.

Oplæggene var fyldt med relevant information, og de blev formidlet på en klar, struktureret og engagerende måde, så selv komplekse emner blev lette at forstå.

Det fungerede rigtig godt at tage udgangspunkt i samme case-virksomhed gennem hele dagen. Det skabte en tydelig rød tråd og gjorde øvelserne mere virkelighedsnære og brugbare.

Særligt godt var kombinationen af overblik over EU-lovgivning, konkrete værktøjer som værdikædeanalyse og klimaregnskab samt refleksionsøvelser. Selvom jeg allerede har erfaring inden for ESG-arbejde, var det meget inspirerende at få nye metoder og perspektiver, som jeg kan bruge fremadrettet.”

“Da vi i Cerise skulle i gang med vores første ESG-håndbog, fik vi anbefalet GreenAdvice – og det har været et virkelig værdifuldt samarbejde. Fra start oplevede vi, at Anne og Henriette hurtigt forstod, hvem vi er som virksomhed, og hvordan vores branche fungerer. Selvom de primært har arbejdet med andre brancher, satte de sig hurtigt ind i en mere kreativ og events baseret virksomhed som vores. De formåede at oversætte de komplekse ESG-krav til noget, der gav mening for os – både i forhold til vores værdikæde og vores konkrete virkelighed som mindre virksomhed. Processen har været præget af tryghed, struktur og stor faglighed. 

Anne og Henriette har guidet os sikkert gennem hele forløbet, været enormt gode til at gøre datatunge og komplekse emner forståelige og skabe realistiske mål, vi kan arbejde videre med. De har en sjælden evne til at kombinere faglig tyngde med jordnær kommunikation, som gør det nemt at tage næste skridt. Det har været en fornøjelse at samarbejde med GreenAdvice, og vi kan give vores varmeste anbefalinger. Vi vil helt sikkert vælge dem igen, når vi skal lave opfølgning på ESG rapporten.”

 

 

“Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Anne om flere forskelligartede bæredygtighedsopgaver inden for byggebranchen, hvor hun har ydet rådgivning både inden for DGNB og bæredygtighedsledelse. Anne har været uvurderlig i at give os sparring og har hjulpet til at give flere projekter en klar retning.

Med Annes hjælp har vi udført opgaverne med stor sikkerhed og præcision. Hendes dybe kendskab til branchen har gjort en stor forskel for os.

Anne er desuden en yderst dygtig formidler, der formår at gøre komplekse emner som bæredygtighed forståelige, selv når det drejer sig om meget indviklede emner. Hun mødte os altid med forståelse og et smil og tager alle spørgsmål seriøst, uanset om de er store eller små.

Jeg kan varmt anbefale Anne som rådgiver i diverse bæredygtighedsprojekter”

”Vi har haft et rigtig godt ESG-forløb sammen med Green Advice.
Vi startede ud med CSRD som udgangspunkt, men skiftede undervejs til VSME-formatet, som gav bedre mening for os på daværende tidspunkt.
Det fungerede rigtig fint, at forløbet kunne tilpasses undervejs, alt efter hvor vi var i processen.
Forløbet har givet os et klart overblik over, hvad ESG-arbejde reelt indebærer, og hvor vi selv står. Vi har fået nogle konkrete værktøjer, vi faktisk kan bruge, og vigtigst af alt:
Vi står nu med en ESG-rapport, som hænger sammen med vores strategi og som vi kan bruge aktivt fremadrettet. Den bliver et godt fundament, når vi engang skal rapportere efter CSRD.


Samarbejdet med Anne, og også Henriette, har været både behageligt og brugbart.
De har haft en god forståelse for vores branche og hverdag, og det har gjort hele processen mere overskuelig.” 

 

 

“Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Green-Advice i forbindelse med udarbejdelsen af vores ESG-rapport. Forløbet har givet os god indsigt og introduktion i mulighederne på ESG-området. Der har været god sparring undervejs, og vi har altid kunnet få hjælp, når der var behov for det. De områder, som kunne virke uoverskuelige, blev gjort overskuelige.

Alt i alt et positivt og udbytterigt forløb.”

Kunder vi har hjulpet: